En del af Odsherred Kommune
Livet med KOL
Måger

Er du over 18 år og har du let til moderat KOL (Kronisk obstruktiv lungelidelse)? Og bor du i Odsherred Kommune? 

Hvordan foregår kurset?

Hvis du er over 18 år, og har fået diagnosen KOL, så er dette kursusforløb måske noget for dig. Tilbuddet henvender sig til deltagere med forskelligt erfaringsniveau i forhold til at leve med sygdommen KOL.

Hvad handler kurset om?

I kursusforløbet kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Sygdomsforståelse
  • Madens betydning
  • Betydningen af fysisk aktivitet
  • Psykiske reaktioner
  • Forandringer i samliv og relationer
  • Korsang

Hvor og hvornår foregår kurset?

Kurset finder sted i Sundhedscenter Odsherred, Sygehusvej 5, 1., 4500 Nykøbing Sj.

Kursusforløbet strækker sig over 11 uger med fremmøde to gange om ugen hhv. tirsdag og fredag. Forløbet starter tirsdag den 5. september 2017 og slutter fredag den 3. november 2017.

På alle tirsdage indledes dagen med fysisk træning kl. 11.00-12.00 efterfulgt af en halv times frokostpause hvorefter de forskellige temaundervisninger finder sted i tidsrummet kl.12.30-14.30.

På næsten alle fredage vil der alene være fysisk træning kl. 11.00-12.00.

Der vil forinden være en opstart, hvor deltagerne gennemgår nogle fysiske test af ca. 30 min. varighed. Du får mere information om dette ved tilmeldingen.

Der er plads til 14 deltagere på holdet.

Tilmeldingsfrist

Tilmelding senest mandag den 26. juni 2017.

Hvordan bliver jeg tilmeldt?

Du kan henvises af egen læge eller sygehus/hospitalsafdeling, eller du kan selv henvende dig til: Sundhedskoordinator Sussi Friis, sufr@odsherred.dk, 40 40 46 47.

Hvad koster det at deltage?

Kurset er gratis.

Er der forplejning?

Nej. Det er en god ide at medbringe lidt at spise og drikke.

Kan jeg få kørsel?

Nej, du skal selv sørge for transport.

Hvad skal jeg medbringe?

Da der er fysisk træning, vil det være godt at medbringe fodtøj og tøj, som du kan bevæge dig i.