En del af Odsherred Kommune
En god omvej - Bevægelseseksperimentarium

Kom og brug eller besøg Sundhedscentrets Bevægelseseksperimentariet, der ligger i Sundhedscentrets park.

 "En god omvej", der er et bevægelseseksperimentarium, der er designet som stiliseret natur. Det er placeret i Sundhedscenter Odsherreds park i Nykøbing Sjælland og er en del af det samlede parkanlæg, der blev etableret i 1922 ved byens gamle sygehus.

Eksperimentariet består af 7 elementer og kan bruges af alle mennesker i alle aldre. Uanset dit funktionsniveau får du muligheder for at røre dig:

  • Styrkestativet, der ligger som en bunke grene i skovbunden og giver mulighed for styrketræning, balance- og klatreøvelser

  • Pulstrappen, der ser ud som stablede træstammer i skoven og giver mulighed for pulsøvelser, klatring og ophold

  • Pulsstien, der slynger sig som en løbe- og gåsti i området

  • Balancespindet, der som et spindelvæv tilbyder alle at klatre, gynge og gå på line

  • Klatreskoven, der ligner en birkeskov og tilbyder klatring, trampolinhop og hop fra pæl til pæl

  • Plænen med mulighed for fællestræning, crolf og anden fri leg

  • Springpytterne, der tilbyder hop og leg i stiliserede vandpytter

Se tegning af "En god omvej"

"En god omvej" drives af Parkens Venner, kontaktperson sundhedskoordinator Sussi Friis, 40 40 46 47 eller 59 66 56 04